top of page
Rigmor_Pressebillede1.jpeg

Rigmor

Den unge Aarhus-kvartet er den nye pige i klassen af melankolsk guitar-pop. Det dansksprogede band, der startede med at sætte musik til Michael Strunges digte, giver os poetiske tekster med noget på hjerte og plads til instrumentel pop-rock, der også kan vise tænder. En blød og smuk vokal omsluttet af masser af drømmende guitarer og lækre grooves, vil med garanti få dig til at lukke øjnene, stå stille et øjeblik og mærke alt det bedste ved Venø Festival

Rigmor

Uffe Lorenzen & Lydsyn

En klassisk trio, der spiller rockmusik - der er så simpel, at ingen andre i Danmark tør lave det. Der er skåret helt ind til benet, så der står trommer, bas, guitar og én vokal tilbage. Rockmusik som det altid har været meningen rockmusik burde lyde. Vi skal rundt i Uffes solosange, Spids Nøgenhat og heldigvis også Lydsyns egen lækkerier - sammen med Uffe og hans medsammensvorne Palle Demant og Jens Eyde

Lydsyn_Jens Raadal.jpeg
Uffe
SOX.jpeg

School of X

Bag projektet står vidunderdrengen Rasmus Littauer. MØ brugte ham som trommeslager - sikkert fordi manden ved, hvordan man bygger besnærende rytmer og vidunderlige beats. Hans musik og særligt vokalen smager af solskin og 00’ernes indie-poprock, men det er kun glasuren på toppen af en rå, elektronisk, pulserende og fabelagtig dansabel og velsmagende kage. Vi synes, denne herre fortjener ekstra opmærksomhed, for han er vores bedst bevarede og måske allerdygtigste musik-hemmelighed

SOX

Solvej

Solvej kommer fra Vestjylland og kan rigtig godt lide knælange cowboystøvler - og så skaber hun en både sanselig og elegant sammensmeltning af Norden og Nashville i sin musik, hvor de danske tekster gør sangene både poetiske og relaterbare. Med udgangspunkt i traditionel singer-songwriting og americana får vi et nært og vedkommende univers, der rummer både det store i det små og omvendt. Vi glæder os i den grad til at chille til vestjysk western noir i eftermiddagssolen på Venø

solvej presse.jpeg
Solvej
Ikarus ny_edited.jpg

Ikarus Stage Arts

Ikarus Stage Arts er et internationalt ensemble med base i Holstebro med artister fra 10 forskellige lande. Musikken og bevægelsen er i centrum uanset om det er gadeteater, teaterkoncerter eller festivalkoncerter. Genren er Tour-De-Force-Verdensmusik, som trækker i dine danse-sanser og garanterer, at alt og alle - børn som voksne - er i bevægelse. Bandet selv er også i konstant bevægelse og berømt og berygtet for deres særdeles humørfyldte optrædener

Ikarus

Váli Theatre Lab

Teatertruppen Váli Theatre Lab kommer med deres vidunderlige "De Magiske Rejsende". En fed interaktiv forestilling for de mindre børn og derudover en sej workshop for de større. Truppen består af skuespillerne Alice Occhiali og Valerio Peroni og på Venø har de også deres fine ApeCar med - italiensk 3-hjulet køretøj for the win! Med humor, nysgerrighed og en umiddelbar tilgang til teater og musik, bliver det en teateroplevelse på den dejligste måde, man kan forestille sig.

L1020641.jpg
Vali
bottom of page